Vi skal vel alle være her?

ved sognepræst Jørgen Demant
Sommerhøjskole 2010 bliver afholdt i dagene 28. - 30. juni 2010.
Lyngby kirke og menighedsråd arrangerer sommerhøjskole for alle, der har lyst til højskoleånd og højskolefællesskab.
I år er det overordnede tema:
Vi skal vel alle være her?!
’Adel og borger, præster og bønder / glæder og sorger og dyder og synder / Mågerne fly’er, taber de no’et? / Vi er alle i samme båd!’. Sådan synger vi i en gammel revyvise. Det er det populære udtryk for, at trods forskelle og uligheder i samfundet, så har vi noget tilfælles. Ja, vi bryster os i velfærdsdanmark af samfundsinstitutioner, der sørger for, at vi ser i den samme retning og trækker på samme hammel. Tænk blot på folkeskolen, folkebiblioteket og folkekirken, der alene med forstavelsen ’folke’ signalerer, at vi alle er med i et folkeligt fællesskab. Og med globaliseringen drømte vi om at blive en del af en større sammenhæng.
Visionen fra 1864 om at være en del af et nationalt fællesskab, og drømmen fra 1972 om at blive en del af et større europæisk fællesskab, har bragt os vidt. Men vi må også erkende skyggesiderne af disse projekter. Det kan være svært at holde sammen på det hele. Båden gynger, og flere om bord orienterer sig i forskellige retninger. Og så er der dem, der bliver smidt over bord.
Vi vil befinde os om bord på færgen Danmark for at se, hvor den sejler hen her ved indgangen til 10’erne i det 21. århundrede.
Sommerhøjskole ved Lyngby kirke 28.–30. juni Mandag
Højskolen inviterer til fællesskab om foredrag, billeder, musik og sang.
Den sidste aften indledes med en minikoncert i kirken, og herefter afsluttes højskolen med en festmiddag.
Deltagerne sørger selv for logi. Der serveres frokost, inkluderet i den samlede pris for højskolen. Men deltagerne kan frit vælge mellem at tage hjem eller blive til fælles frokost i Sognegården.
Kursusleder: Jørgen Demant
Sted: Sognegården, Stades Krog 9, 2800 Kongens Lyngby
Pris: 600,- kr. inkl. frokost
Velkommen til sommerhøjskole!
| Program for Sommerhøjskole 2010 | ||
| Mandag 28. juni | Tirsdag 29. juni | Onsdag 30. juni |
|
kl. 9.00 Morgensang
i kirken ved Jørgen Demant kl. 9.30
Vi skal vel alle kl. 14.00 Giver moderne
kl. 19.00 Hævnen ophørt |
kl. 9.00 Morgensang
i kirken ved Jørgen Demant kl. 9.30
Du skal plante et kl. 14.00 Lillys
kl. 19.00 Sangtime |
kl. 9.00 Morgensang
i kirken ved Jørgen Demant kl. 9.30
Rummelighed kl. 14.00 EU som tolerancens kl. 18.30 Koncert i kirken kl. 19.00 Afslutningsmiddag |
| Faste tider kl. 10.15
Kaffe/te |
||
Jørgen Demants betragtninger ved morgensangen mandag d. 28. juni 2010 >
Jørgen Demants betragtninger ved morgensangen tirsdag d. 29. juni 2010 >
Jørgen Demants betragtninger ved morgensangen onsdag d. 30. juni 2010 >
Tilmeldingsblanket til Sommerhøjskole 2010