Vesper i Lyngby Kirke
Vi fortsætter Vesper, når kirken genåbnes efter restaureringen
Kom til vesper i Lyngby kirke – vi mødes på pulpituret og synger aftensang under ledelse af organist Ewa Artved og sognepræst, kbf. Julie K. Goldschmidt.
Vesper er kirkens gamle aftengudstjeneste, der i klostrene oprindeligt blev fejret ved solnedgang. Man synger og beder i fællesskab.
Vesper er en del af de tidebønner, der inddeler døgnet, og hovedindholdet er Davids salmer, tekstlæsning og Magnificat (Marias lovsang), der forbereder til selve bønnen.
Vesper er en af de ældste kendte kristne ceremonier nævnt i et brev fra det 2. århundrede af Plinius den yngre (år 61- ca. 112). Den højtidelige og inderlige aftensang, der fejrer dagens ende og Guds skabelse, er den dag i dag udbredt og afholdt i kirker over hele verden. I ældre tid var vesper, som også betyder aftenstjerne, ydermere kendt som lystændingsfejring, hvor rummet var oplyst af brændende fakler og tændte lys. Lystændingen er symbol på Guds skabelse, hvorfor der ved vesperen for hver ugedag blev fejret en bestemt del af skabningen. Vesper er kendetegnet ved sin højtidelighed og inderlighed - en form for kristen meditativ lov- og saligprisning af Guds nåde. Vesper stemmer sindet og indgyder taknemmelighed over alt det, vi er blevet givet og betroet.
Vi fortsætter Vesper, når kirken genåbnes efter restaureringen.
Mød op og deltag i Vesperen i Lyngby Kirke.
Tillægsovervejelser fra hjemmesideredaktøren
Maleriet af Sassoferrato er et typisk Jomfru Maria motiv, omend i mesterlig udførelse. Modsat Maria Magdalene af El Greco, som kan ses under siden for "Studiekreds for yngre kvinder", har Jomfru Maria aldrig udslået hår. Maria Magdalene var, i hvert fald i ældre tid, kendt som synderinden, der blev Kristi discipel. Hendes blakkede fortid vises bl.a. ved udslået hår og en dramatisk baggrund. Hun peger på døden, som er syndens sold, men blikket er på Kristi forsonergerning, hvor hun får tilgivelse. Maleriet viser stor uro og dramatik, men Maria Magdalene selv er i kontemplativ ro, sikker på sin frelse ved Kristus. Jomfruen, derimod, er i fuldstændig harmoni. Hun har dækket hår og sidder i bøn. Hvor Maria Magdalene er klædt helt i rødt, der er jordens, blodets, kødets farve, har Jomfru Maria altid blå klædning. Blå er himmelens farve og den kongelige farve henvisende til et af Marias tilnavne "Himmelens Dronning". Ligeledes vil Jomfruen have hvid farve på sig, som står for renhed og uskyld. I dette maleri har Jomfruen også rød klædning, hun er jo af denne jord, men den er næsten helt dækket af den blå, himmelske, farve. Dette viser, at Jomfru Maria hører Gud til, Kristus blev født ved jomfrufødsel. Hendes hoved er dækket af hvidt, visende at Jomfru Marias tanker er pure og skære uden skjulte motiver og med fuld hengivenhed til Gud. Læg mærke til Jomfru Marias hænder. Fingerspidserne rører blot lige hinanden, der er ingen spændthed i positionen. Dette er med til at give indtryk af fuldstændig ro og hengivenhed, der er ingen jordiske tanker eller distraktioner, som afleder Jomfruen fra sin bøn og himmelske tankes retning. Ved Jomfruens højre ærmeåbning kan man skimte, at hun under det røde bærer hvidt, symboliserende at hendes krop nok er af kød og blod, men samtidig ren og uskyldig. Baggrunden er sort, hvorved betragteren ikke distraheres fra Jomfruen og samtidig viser, at ud af mørket er Maria udvalgt til at bære Guds lys, Kristus, ind i verden. Lyset på Guds Moder kommer ovenfra på Marias højre side. Dette lys er Helligånden, der overskygger Maria, som det hedder i Lukasevangeliet 1,35. Maleriet er én stor udlægning af Marias ord i Lukas 1,38:
»Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!«
Disse ord er, hvad vi holder vesper på.
Nogle Lutheranere vil måske synes, at dette er lige lovlig meget Mariadyrkelse. Hertil vil jeg blot henvise, at vores kirkefader Martin Luther gik langt, langt videre! Eksempelvis skrev Luther i en prædiken til Mariæ Bebudelsesdag, hvori han udlægger Ave Maria bønnen: "Maria er fuld af nåde, bestemt til at være fuldstændig uden synd. Guds nåde fylder hende med alt godt og renser hende for al ondskab". Ja, Luther var af den opfattelse, 300 år før den katolske kirke i 1854 ophøjede det til et dogme, at Maria selv var ubesmittet undfanget (immaculata conceptio)! I en prædiken Luther holdt i Wittenberg en måned før sin død, sagde han: "Skal vi kun dyrke Kristus? Sandelig, skulle vi ikke også ære Kristi Hellige Moder? Hun er kvinden, som sårede slangens hoved. Hør os, Maria, for din Søn ærer dig sådan, at han ikke kan afslå dig noget. ... Gud har budt os at ære forældrene; derfor vil jeg bønfalde Maria. Hun vil stå frem for mig med Sønnen, og Sønnen med Faderen, som vil lytte til Sønnen. Så du har et billede af Gud som vred og Sønnen som dommer; Maria viser til Kristus sit bryst og Kristus viser sine sår til den vrede Fader. Dette er en ting, som denne vidunderlige Brud, som fornuftens visdom frembringer: Maria er Kristi Moder, naturligvis vil Kristus lytte til hende." I en juleprædiken siger Luther: "Hun er den højeste kvinde og den kosteligste skat i kristendommen efter Kristus. ... Hun er ædel, vis, og hellighed personificeret. Vi kan aldrig ære hende nok. Dog, hæder og lovprisning må gives hende på en sådan måde, så det sårer hverken Kristus eller Skrifterne." I en prædiken til Mariæ Bebudelsesdag: "Ingen kvinde er som dig. Du er mere end Eva og Sarah, velsignet over al adel, visdom og hellighed." I en udlægning af Magnificat: "Man skal ære Maria, som hun selv ønskede og som hun udtrykker i Magnificat. Hun lovpriste Gud for Hans gerninger. Hvordan kan vi prise hende? Marias sande ære er Guds ære, lovprisning af Guds nåde ... Maria er intet for sin egen skyld, men for Kristi skyld ... Maria ønsker ikke, at vi kommer til hende, men gennem hende til Gud." Jo, Luther var sandelig i Maria kær, så der er ingen grund til, at vi Lutheranere ikke skulle ære og prise Guds Moder, Vor Frue, Himmelens Dronning.
Ave Maria bønnen lyder sådan:
Hil
dig, Maria, fuld af nåde!
Herren er med dig!
Velsignet er du iblandt kvinder,
og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder!
Bed for os syndere,
nu, og i vor dødstime.
Amen