Dåb


Foto: Hartmann Schmidt Fotografi

dåb af børn og voksne

For at blive indskrevet til dåb i Lyngby kirke, skal man som udgangspunkt bo i sognet eller på anden måde have tilknytning til kirken.

For børn gælder det, at forældre melder barnet til dåb ved henvendelse til kirkekontoret eller en af sognepræsterne.

For voksne gælder det, at man tager kontakt direkte til en af sognepræsterne. 

Barnet kan blive navngivet i forbindelse med dåb, men kan også blive navngivet før - se regler under: (www.personregistrering.dk


Faddere og vidner

Ved barnedåb skal barnet have mellem to og fem faddere. Ved dåben skal mindst to af fadderne være til stede som vidner. En fadder skal ”tilse at barnet vokser op i den kristne tro”. Nogle går i kirke med barnet. Andre markerer dåbsdagen, synger salmer eller læser bibelske fortællinger.
 I skal oplyse faddernes navne og adresser til kirkekontoret eller sognepræsten. 
Gudfaderen eller gudmoderen er den person, der bærer barnet til dåben. Det er for det meste en af fadderne eller forældrene. 

Ved dåb af en voksen skal mindst to vidner være til stede, navne og adresser oplyses til sognepræst eller kirkekontor.

Fadderne (vidnerne) skal være døbt med den kristne dåb.


Hvad skal barnet hedde

Det er en stor beslutning at vælge et navn til sit barn. Måske har I tænkt på navne længe inden, jeres barn blev født, men da I så så ham/hende, var navnet helt forkert. Eller måske gav det helt sig selv, hvad den lille skal hedde.
Man må ikke kaldt sit barn hvad som helst – det sørger navneloven for. På Familiestyrelsens hjemmeside kan du finde en liste over godkendte fornavne.