Du er her: 

Historie Renovering Kalkmalerier Kirkegård

Den første Lyngby kirke blev bygget af granitsten i midten af 1100-tallet i romansk stil, med små højtsiddende og rundbuede vinduer, en mandsdør på sydsiden og en kvindedør på nordsiden. Fra denne romanske kirke stammer granitdøbefonten samt udvendigt i østgavlen kalkstensrelieffet af et dyr med et menneske i munden, kaldet Lyngby-Løven. Relieffet har antagelig været ment som en advarsel til menigheden om at tage sig i agt for Djævelen (= løven). Den originale kalkstensfigur blev i 2015 erstattet af en nyhugget kopi. I begyndelsen af 1400-tallet fik den romanske kirke et tårn, og omkring 1500 blev kirken ombygget og udvidet i gotisk stil. Murene og tårnet blev forhøjet, skibet forlænget mod vest og mod øst, og et kapel blev tilbygget mod syd med indgang gennem den gamle mandsdør. Samtidig blev 5 hvælvingsfag indbygget i skib og kor, og kirken fik større, spidsbuede eller fladbuede vinduer. I 1800-tallet var sognets befolkningstal steget betragteligt, hvilket medførte, at der blev opsat pulpiturer (balkoner) langs murene inde i kirken - og den kongelige familie fra Sorgenfri fik sit eget pulpitur. Et gravkapel mod nord blev tilbygget for højesteretsadvokat Andreas Lowson - anvendes nu som dåbsværelse. I 1914-1916 skete en omfattende restaurering af kirken, hvor bl.a. alle vinduer blev gjort ensartet spidsbuede - de fleste pulpiturer blev fjernet, og kongefamilien fra Sorgenfri fik i stedet en loge på gulvet.     

I 2011-2012 blev kirken igen gennemgribende renoveret - menighedsrådet ønskede at lysne og forenkle kirkerummet. Kongehusets loge og degnestolen blev fjernet, sakristiet udvidet, døbefonten flyttet til en mere central placering, og bænkene blev malet i ny farve. Den største ændring ved renoveringen er udskiftningen af kor og alterparti. Den gamle Christian IV altertavle blev nedtaget, og vinduet mod øst blev åbnet igen. Billedhuggeren Christian Lemmerz fik til opgave at skabe et nyt alterbord, et kors og at udsmykke det genåbnede vindue. Alterbordet er udført i marmor som et draperet klæde, korset er fremstillet af to bronzerede rosengrene, plantet i en 'lerklump' med to håndaftryk, der peger op mod vinduet med det mundblæste glas mellem guldsprosserne. Hele kunstværket er med sit enkle udtryk med til at fremhæve det gamle kirkerums middelalderlige præg, ikke mindst kalkmalerierne, og samtidig bringe det religiøse rum ind i det 21. århundrede.    

Kirkens kalkmalerier er samtidige med hvælvingerne og er udført i slutningen af 1400-tallet af Elmelundeværkstedet fra Elmelunde kirke på Møn. De er typiske for deres tid. Farverne har dog været mere varierede end i dag, hvor den holdbare rødbrune farve dominerer. Kalkmalerierne er ikke kun udtryk for en udsmykning, men motiverne var en del af virkeligheden for middelalderens mennesker og skulle understrege præstens ord. De skulle ikke blot opfattes symbolsk, men som en del af den kristne virkelighed. Det væsentligste gennemgående træk i motiverne er Jesu lidelse, men de rummer også eksempler på overtro og humor.    

Lyngby Gamle Kirkegårds skrånende terræn blev i 1800-tallet opdelt i vandrette terrasser, som stadig er synlige - en række store gravsteder fik deres egne terrasser med mure og gitre. Et andet karakteristisk træk er de mange trapper og store træer. Kirkegården rummer mange gravstenstyper fra 1625 til 1980, hvor begravelserne ophørte, domineret af gravminder fra 1800-tallet. I 1980 var der i alt 281 bevarede gravmonumenter. Man ser navne på mange af de personer, der har levet og virket i sognet, f.ex. finansmanden C.F. Tietgen og sognepræsterne H.F. Rørdam, Peter Rørdam og Bone Falch Rønne. I 2015 påbegyndtes en istandsættelse af kirkegården, omfattende bl.a. rydning af vegetation, renovering af kirkemur, nybeplantning samt istandsættelse af udvalgte gravmonumenter.

Der kan læses mere om Lyngby kirkes historie i foldere fremlagt i våbenhuset.

Læs om renoveringen