Kor for børn

Kan dit barn li' at synge?

At synge i kor giver børn musikalske og sociale oplevelser.

SPIREKORET, 0.-2. klasse: Vi lærer at synge i kor og om musik og kirke - leger musikken ind med håndtegn, bevægelse, rytmer, nodelære, rap, dans m.m. Vi synger dejlige sange og medvirker bl.a. ved familiegudstjenester, pastagudstjenester, koncerter og går lucia. Spirekoret øver torsdag kl. 15.30-16.20 i Christianskirken.

BØRNEKORET, 3.-6.(7.) klasse: Vi synger flerstemmigt og lærer at bruge stemmen godt. Vi medvirker ved en del gudstjenester og koncerter, tager på korweekends og længere ture, både i Danmark og ca. hvert andet år til udlandet. Vi har venskabskor i bl.a. Thy, Kolding, Hareskov og Bergen. Vores repertoire består af forskellig slags musik, salmer, danske sange, gospelsange, små klassiske værker, Disneysange og pop. Kirkernes organister, Miriam og Aleksander, spiller til. Børnekoret øver torsdag kl. 16.35-18.10 i Christianskirken.

Korleder for begge kor: Vibeke Sahner Ockelmann. Vibeke er uddannet musikpædagog og organist, kordirigent fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og har arbejdet med børnekor på højt niveau i mange år.

Tilmelding sker via Christianskirkens hjemmeside www.christianskirken-lyngby.dk/born-unge/kortilmelding

Det koster 250 kr. pr. halvår at synge i korene. Der betales i januar og i august / september.

Man er også velkommen til at kontakte Vibeke på vsockelmann@hotmail.com eller på tlf. 2942 1669.

LYNGBYKIRKERNES SPIRE- OG BØRNEKOR er tilknyttet både Lyngby kirke og Christianskirken. Begge kor er medlem af FUK (Folkekirkens Ungdomskor), som arrangerer spændende korstævner, vi ofte deltager i. Korene er for både drenge og piger. Vi har et tæt samarbejde med børnekorene i Sorgenfri Kirke og Ungdomskoret, der hører til Christianskirken og Sorgenfri Kirke.